Betingelser

GENERELLE VILKÅR FOR LEVERING AF

Ecohomeliving UABPRODUKTER

Priserne

Er gældende i 30 dage fra tilbudsdato, når andet ikke er anført. Tilbuddet er, hvis intet andet er aftalt, udregnet i DKK eksklusiv moms.  Når ikke andet er nævnt, er tilbuddet altid baseret på en samlet bestilling.

Ordrebekræftelse

Hvis ordrebekræftelsen afviger fra salgs- og leveringsbetingelserne, er det ordrebekræftelsen der gælder.

Mål angivelse ved døre og vinduer.

Anførte mål er, når andet ikke fremgår, altid udvendige karm mål. Når andet ikke er anført, er glas mål færdige glas mål. Målene opgives altid som bredde x højde.

Evt. annullering eller ændring af ordrer

Ordrer, der allerede er videregivet til vores leverandør, kan kun annulleres eller ændres mod leverandørens accept. Alle udgifter i forbindelse med annullering eller ændring er for købers regning.

Udførelse

De leverede produkter udføres i almindelig håndværksmæssig kvalitet og vor fabriksproduktion, og kvaliteten modsvarer altid salgsprisen på tidspunktet for ordrebekræftelsen. 
Profileringer, detailkonstruktioner og materialevalg er den til enhver tid gældende standard for Ecohomeliving UAB. 
Afvigelser herfra skal, for at være gældende, være noteret på vores ordrebekræftelse. 
Ved genbestilling opgives tidligere fakturanumre af hensyn til valg af konstruktion.

Ecohomeliving UAB Produktansvar

Køber skal holde Ecohomeliving UAB skadesløs i den udstrækning, Ecohomeliving UAB pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade og sådant tab, som efter punkt a og b ikke er ansvarlig for overfor køber eller tredjemand. Ecohomeliving UAB er ikke ansvarlig for skade forvoldt af det solgte: 
a) på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens det solgte er i køberens besiddelse. 
b) på produkter, der er fremstillet af køberen, eller på produkter, hvori disse indgår, eller for skade på fast ejendom eller løsøre, som disse produkter som følge af det solgte forårsager. 
I intet tilfælde er Ecohomeliving UAB ansvarlig for driftstab, tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekventstab. 
De nævnte begrænsninger i Ecohomeliving UAB ansvar gælder ikke, hvis firmaet har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. 
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom. 
Ecohomeliving UAB og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade eller et tab, som påstås forårsaget af det solgte.

Alle vore vinduer er DVV godkendte og følger til enhver tid disse bestemmelser.

Alle vore Type Dlux er kerne træ, knastfrie. Alle vore typer Lux er massiv.  

Leveringstidspunkt

Levering sker i henhold til det på ordrebekræftelsen angivne tidspunkt. Der tages dog forbehold mod force majeure, krig, lockout, transportforstyrrelser, maskine havari, materiale og fabrikationsfejl, således også forsinkelser af råmaterialer, der er nødvendige til fremstilling af det købte. 
Forsinkelser berettiger ikke køber til at hæve købet. 
Uanset hvad der måtte være anført i aftalen regnes leveringstid altid fra det tidspunkt, hvor Ecohomeliving UAB har fået alle tekniske spørgsmål klarlagt af køber. 
Såfremt afsendelse udskydes på købers foranledning eller på grund af manglende sikkerhedsstillelse, forfalder beløbet alligevel til betaling, regnet fra den dag hvor leveringen skulle have fundet sted. Eventuel leje af oplagringslokaler debiteres køber.

Forsendelse

Sker med transportmidler som, hvis ikke andet er aftalt, arrangeres af Ecohomeliving UAB.

Leveringssted

Leveringen sker til bekræftede leveringsadresse. Køber bærer risiko for, at fuld læsset lastvogn kan køre frem til anviste aflæsningssted eller transport terminal. 
Ventetid og unødig forlængelse af aflæsnings tid debiteres køber. 
Levering frit til omliggende øer er at forstå, frit til nærmeste centrale færgested. Køber er altid ansvarlig for hjælp til aflæsningen.

Fragt omkostninger

Såfremt andet ikke er aftalt, er priserne ab lager. Hvis Ecohomeliving UAB skal arrangere forsendelsen, fremsendes varerne ufranko. 

Fragtskader

Køber skal ved levering kontrollere elementerne for fragtskader og antal, inden der kvitteres for modtagelse. Er der skade på varerne eller svarer collieantallet ikke til det, der står på fragtbrevet, skal det noteres på fragtbrevet. 
VIGTIGT! - Ren kvittering for modtagelse af skadede varer betyder, at retten til reklamation fortabes.

Betalingsbetingelser

Hele beløbet betales ved ordre bestilling.

Garanti

Ecohomeliving UAB yder 5 års produktgaranti på vinduer og døre. For termoglas leveret og monteret af Ecohomeliving UAB videregiver vi producentens garanti, som ligeledes er 5 år. På øvrige produkter er der garanti ifølge købeloven. 
For andre byggevarer i. h. t. købeloven og i.h.t. gældende EU lovgivning for private og erhvervs kunder.

Reklamationer

Reklamationer skal ske skriftligt umiddelbart eller senest 8 dage efter levering og altid før montering og eventuel behandling. Reklamationer, som er vores ansvar, reparerer vi og/eller giver prisafslag eller erstatter med nye produkter. 
Erstatningen kan aldrig overstige varens pris. 
For overfladebehandlede elementer henviser vi til udfaldskrav.

Reklamationsretten på vore leverancer bortfalder hvis:

  1. Varerne ikke er opbevaret tørt og sikkert.
  2. Udvendige døre og vinduer ikke er behandlet eller fyrretræsprodukter kun er behandlet med farveløse produkter.
  3. Monteringen ikke er korrekt udført.

Evt. tvister

Enhver tvist eller uoverensstemmelse i anledning af nærværende kontrakt skal, såfremt sagen ikke kan løses ved forlig, afgøres efter almindelige rets bestemmelser og jf. gældende EU lov herom.